En seks timer lang international dokumentarserie, som vistes første gang på DR1 i 2003. Den har siden da været vist i mere end 140 lande.
Med Dronning Margrethe, Kong Konstantin og Kong Harald af Norge i spidsen fortæller i alt 29 kongelige familiemedlemmer fra hele Europa om Kong Christian 9. – Europas Svigerfar.
Tre års arbejde blev til 180 timers optagelser, som derefter blev skåret ned til de seks timers tv, som DR1 har vist adskillige gange.
Serien fortæller Europa-historie, set gennem nogle menneskelige skæbner, som dengang havde stor betydning for de involverede lande. Man giftede sig politisk korrekt, for at sikre gode alliancer - det var ikke et spørgsmål om kærlighed. "You can learn to love".