Jeg arbejder som tilrettelægger og instruktør på Nordisk Film, hvor jeg producerer historiske, internationale dokumentarfilm. Ydermere er jeg fast kommentator på TV, når kongelige begivenheder transmitteres.
Jeg er vokset op i en dejlig familie på Lerchenborg ved Kalundborg og jeg har med min baggrund en naturlig og stor viden om de europæiske kongehuse samt om den danske adel. Jeg er god til det med stamtavler og jeg ved, hvem der er i familie med hvem. Jeg interesserer mig for historie og det er grunden til, at jeg fokuserer på fortælle historie på en anderledes måde, nemlig via menneskeskæbner.
Nordisk Film er omdrejningspunktet for hele mit virke, og den forståelse og rummelighed, som min ledelese viser for mine projekter, er enestående. Yderligere er der en hær af dygtige kolleger, som er med til at realisere mine idéer.
Privat er jeg gift med advokat og godsejer Klavs von Lowzow og vi har en voksen søn, Peter. Vi bor på Estruplund ved Randers fjord,
Jeg sidder i bestyrelserne for Egmont Fonden, Dansk Adelsforening, Danmarks Bridgeforbund, Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Esrum Kloster samt Grevindens Venner (Grevinde Danner Stiftelsen)